Referencer på CV: sådan vælger og forbereder du dem
Sådan skriver du referencer på dit danske CV, vælger de rigtige personer, laver en referenceliste og ved præcis hvad arbejdsgiveren må spørge om.
Laddro Team

Anden samtale er gået godt. I har snakket om opstart, og så kommer sætningen, som de fleste danske rekrutteringsforløb ender med: "Må vi trække en reference?"
De fleste siger ja med det samme og begynder først bagefter at tænke over, hvem de egentlig skal give dem. Og så bliver det den gamle chef, man ikke har talt med i fire år, som bliver ringet op midt i et møde uden at ane, hvad stillingen går ud på.
Referencer er den sidste kontrol, før nogen skriver under, og de bliver taget alvorligt herhjemme. Konsulenthuset ballisager målte i Rekrutteringsanalysen 2016, at 90 procent af offentlige og private virksomheder trækker en reference på en kommende medarbejder, og at tallet er 95 procent i private virksomheder med mere end 50 ansatte. I samme hus viste Rekrutteringsanalysen 2013, at 2 ud af 3 virksomheder vurderer, at referencer i høj eller meget høj grad indgår i den samlede vurdering af en kandidat.
Det er altså ikke en formalitet. Her er hvordan du håndterer den del af processen, fra linjen i CV'et til opkaldet.
Sæt ikke navne og numre i selve CV'et
Den danske standard er kort og kedelig, og det er meningen. Ase skriver i sin CV-vejledning, at du kan afslutte med formuleringen "referencer haves og kan indhentes efter aftale". Lederne A-kasse giver samme råd i deres guide til CV-opbygning: "Husk at skrive, at referencer kan indhentes, hvis de ønsker det."
Sådan ser linjen ud i praksis, nederst i CV'et under en overskrift for sig:
Referencer Referencer oplyses gerne efter aftale.
To grunde til ikke at skrive navne og telefonnumre direkte i dokumentet. For det første er det dine referencers personoplysninger, ikke dine, og CV'et bliver videresendt, kopieret og lagt i rekrutteringssystemer, du ikke har kontrol over. For det andet vil du gerne have et opkald til din reference, før arbejdsgiveren ringer, så personen er forberedt. Ase anbefaler direkte, at du kontakter dine referencer efter samtalen, så de ved, hvad der er på vej.
Undtagelsen er de stillingsopslag, der udtrykkeligt beder om en referenceliste sammen med ansøgningen. Så følger du opslaget, men du spørger stadig dine referencer først.
Hvem du skal vælge
DM skriver, at der typisk bliver bedt om en til tre referencer, og at det oftest sker efter første eller anden samtale. Du skal altså have tre navne klar, ikke ét.
Rækkefølgen, som rekrutteringskonsulenterne foretrækker ifølge ballisager, er to tidligere chefer. Begrundelsen er nem at forstå: chefen kendte målene for din stilling, forventningerne til dig, og om du indfriede dem. En kollega kan fortælle, hvordan du er at arbejde sammen med, men kun chefen kan svare på, om du leverede det, du blev ansat til. Kan du ikke stille med to chefer, er kombinationen en chef plus en anden type, altså en kollega, en kunde eller en leverandør.
Tre praktiske krav ud over titlen:
- Tidsnærhed. Referencen bør helst ikke være mere end et par år gammel. En chef fra 2018 husker ikke dine tal, og arbejdsgiveren spørger til det seneste.
- Overlap med jobbet. Vælg den person, der har set dig gøre præcis det, den nye stilling handler om. Søger du en koordinatorrolle, er det driftschefen fra den periode, hvor du kørte vagtplanen, ikke den chef, du havde længst.
- Tilgængelighed. En reference, der er på ferie i tre uger eller aldrig tager telefonen, forsinker din ansættelse. Spørg, hvornår personen kan træffes.
Er du nyuddannet, gælder de samme regler bare med andre personer. ballisager peger på chefen fra dit studiejob, en kontaktperson fra et virksomhedssamarbejde under uddannelsen, en leder fra frivilligt arbejde eller din vejleder, som kan udtale sig om din arbejdsproces og faglighed. En vejleder på DTU eller SDU er en helt legitim reference til dit første job.
Referencelisten, du sender bagefter
Lav et separat dokument med samme skrifttype og samme sidehoved som dit CV, og send det, når de beder om det. Sådan kan det se ud udfyldt:
Referencer, Sofie Ravn
Mette Kirkegaard, driftschef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Min nærmeste leder fra august 2022 til marts 2025. Kan tale om: drift af vagtplanen for 34 medarbejdere, budgetopfølgning og overtagelsen af det nye sagssystem. Telefon 20 XX XX XX, [email protected]. Træffes bedst efter kl. 13.
Jonas Bak, teamleder, Logistik, Salling Group, Brabrand Kollega i samme team fra 2020 til 2022, samarbejdede dagligt om leveringsplaner. Kan tale om: samarbejde under spidsbelastning og oplæring af nye medarbejdere. Telefon 26 XX XX XX, [email protected].
Linjen "kan tale om" er den, folk springer over, og den er den vigtigste. Den styrer samtalen hen på det, du gerne vil have bekræftet, og den gør det nemt for arbejdsgiveren at vælge den rigtige person at ringe til.
Brief din reference, før telefonen ringer
Et referenceinterview varer typisk omkring en halv time og handler ifølge ballisager om dine arbejdsopgaver, kvaliteten af dit arbejde, hvor selvstændigt du arbejder, dine resultater og hvad du har brug for at udvikle. Din reference skal ikke lyde indøvet, men skal vide, hvad der er på vej.
En besked, du kan sende næsten ordret:
"Hej Mette. Jeg er til anden samtale som teamkoordinator i Vejdirektoratet, og de spørger efter referencer. Må jeg give dem dit nummer? Jobbet handler mest om vagtplanlægning og budget, altså det jeg lavede hos jer fra 2022. De ringer sandsynligvis i næste uge. Jeg sender jobopslaget, så du har det. Sig endelig til, hvis det er en dårlig uge."
Send jobopslaget med. Nævn to eller tre konkrete ting, du håber, personen kommer ind på, for eksempel den overtagelse af sagssystemet, du stod for. Bed aldrig nogen om at sige noget, der ikke er sandt. En reference, der ikke hænger sammen med dit CV, er værre end ingen reference.
Hvad arbejdsgiveren må, og hvad du kan spørge om
Her er reglerne mere præcise, end de fleste jobsøgere tror. Datatilsynets vejledning "Databeskyttelse i ansættelsesforhold" fra marts 2023 slår fast, at samtykke som udgangspunkt ikke kan danne grundlag for at indhente eller videregive referencer, fordi et samtykke i en ansættelsesproces sjældent kan anses for frivilligt og dermed gyldigt. Grundlaget skal i stedet findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f for private arbejdsgivere og litra e for offentlige.
Det betyder ikke, at du står svagere. Tværtimod skriver Datatilsynet i samme vejledning, at arbejdsgiveren skal sikre forudsigelighed og gennemsigtighed, herunder at du er informeret om, at der bliver indhentet referencer, fra hvem, hvornår, hvilke oplysninger der indhentes, og at du er indforstået med det. Det kan for eksempel fremgå af stillingsopslaget eller ligge i, at du selv har opgivet referencen.
To ting mere fra vejledningen, som er værd at kende. Følsomme oplysninger efter forordningens artikel 9, for eksempel din sygehistorik, kan som udgangspunkt ikke videregives i en reference, og ved oplysninger af mere beskyttelsesværdig karakter skal arbejdsgiveren i særlig grad sikre sig, at du er informeret og indforstået. Søger du i det offentlige, er indhentning af oplysninger om rent private forhold desuden reguleret særskilt i forvaltningslovens § 29.
I praksis giver det dig tre helt rimelige spørgsmål, du kan stille i slutningen af samtalen: hvem ringer I til, hvornår ringer I, og hvad spørger I om? Ingen professionel rekrutteringsansvarlig bliver stødt over dem.
Når de ringer til en, du ikke har oplyst
Det sker. I Rekrutteringsanalysen 2025 svarede 23 procent af 1069 rekrutteringsansvarlige, at de har trukket referencer hos en person, der ikke var angivet af kandidaten, og ballisager noterer, at det er mest udbredt i finanssektoren. Danmark er lille, og din kommende chef kender måske en fra din gamle afdeling.
Du kan ikke forhindre et privat opkald mellem to mennesker, men du kan tage brodden af det. Er du gået fra en arbejdsplads i uenighed, så nævn det selv til samtalen i en sætning uden bitterhed, og giv navnet på en anden fra samme sted, der kan tale ordentligt om dit arbejde. Så er historien din, ikke deres.
Den samme analyse fandt, at 30 procent af de rekrutteringsansvarlige har opdaget snyd med et CV, og at tallet er oppe på 45 procent i bygge- og anlægssektoren og i finanssektoren. Det er præcis dét, referencen bruges til at teste. Har du pyntet på en titel eller en periode i dit ATS-venlige CV, er referenceopkaldet stedet, hvor det falder fra hinanden.
Når du ikke kan bruge din nuværende chef
Det er den mest almindelige knude, og den har et standardsvar. DM anbefaler, at du høfligt men bestemt siger nej til at bruge din nuværende arbejdsgiver, med den forklaring at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis du ikke får stillingen. Det argument accepterer enhver erfaren rekrutteringsansvarlig, fordi de selv er i den situation hver eneste gang, de ansætter en, der er i job.
Tilbyd i stedet en tidligere leder, en kollega du ikke længere arbejder med, eller en kunde. Er arbejdsgiveren insisterende, kan du foreslå, at referencen hos din nuværende chef først bliver taget, når I har aftalt en betinget ansættelse. Så ved du, at opkaldet kun sker, hvis jobbet reelt er dit.
Tjeklisten
Før du sender næste ansøgning:
- Linjen "Referencer oplyses gerne efter aftale" står nederst i CV'et, uden navne og numre
- Tre navne er valgt, helst to tidligere chefer, og alle tre er fra de seneste par år
- Alle tre har sagt ja, og du har opdaterede telefonnumre og mails
- Referencelisten ligger klar som separat dokument med en "kan tale om"-linje under hvert navn
- Du har spurgt til samtalen, hvornår og af hvem opkaldet bliver foretaget
- Dine tal og titler i CV'et er dem, din gamle chef selv ville sige højt
Ring til dine referencer bagefter og fortæl, hvordan det gik, uanset udfaldet. Det tager to minutter, og det er grunden til, at de siger ja igen næste gang. Skal du have styr på selve dokumentet først, kan du bygge det op i Laddros CV-editor, hvor referenceafsnittet ligger som et fast felt nederst.